BornHack: En uges hacker camp på Fyn!

16.-23. juli afholder BornHack deres årlige hacker camp for 10. gang, fyldt med talks, workshops, meetups og anden underholdning.

BornHack

Cybersecurity færdigheder bliver med tiden kun mere og mere relevante, og ja nødvendige - i det offentlige såvel som private. BornHack er et af de initiativer der gør det ekstra fedt at være en del af cyber security fællesskabet.

BornHack er en 7-dages udendørs teltlejr på fyn (Hylkedamvej 54, 5591 Gelsted) der løber fra onsdag d. 16. juli, kl. 12:00 og frem til onsdag d. 23. juli, kl. 12:00. Har du ikke en uge ledig til at blive klogere på cybersecurity, så frygt ej, der er også mulighed for dagsbilletter.  

På campen kan hackere, skabere og folk med interesse for teknologi eller sikkerhed mødes for at fejre teknologi, socialisere, lære og have det sjovt. Der er talks fra alt om bæredygtige software operations til hvordan man implementerer BitTorrent fra bunden, og til workshops kan du bl.a. lære at reparere en ødelagt telefonskærm. 

Derudover hacker deltagerne på deres egne projekter, lærer af hinanden, diskuterer-, bruger-, analyserer- og modificerer teknologi og meget mere. BornHack leverer strøm, internet og anden nødvendig infrastruktur, deltagerne medbringer alt andet.

BornHack er primært en teltlejr, men der er også mulighed for at sove i campingvogn/autocamper eller leje hytter. 

Køb din billet på linket her!

16. juli 2025
23. juli 2025
Fysisk, Blandet
Hylkedamvej 54, 5591 Gelsted
EU funded project