DM i entreprenørskab 2026

Fonden for Entreprenørskab i samarbejde med Dansk Erhverv afholdt d. 2. juni Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab for elever på ungdomsuddannelserne. Arrangementet er kulminationen på undervisningsforløbet Company Programme, hvor elevteams fra hele landet lærer at omsætte ideer i praksis.

Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab

Årets Lineup bød på en bred skare af startups og grow ups med innovative ideer inden for kategorierne Green tech, life tech, social entrepreneurship, service innovation og intrapreneurship.

Finalisterne fra i år kom fra 9 forskellige uddannelses institutioner: Erhvervsakademi København, VIA university College, Erhvervsakademi Aarhus, Københavns Professionshøjskole, Erhvervsakademi Dania, UCN, Zealand, UCL og SIMAC; hvoraf sidstnævnte blev kåret som årets entreprenante uddannelsesinstitution. 

Et mål og en rejse

Konkurrencen kører i 2 spor, et for start ups og et for grow ups. For begge spor gælder det at vinderen vinder 25.000 til at videreudvikle deres projekt, derudover kan grow up projektet få tildelt et mikrolegat på op til 50.000 kr. Vinderen i hver af de 5 kategorier vinder desuden 25.000 kr. og et sparringsforløb med eksperter fra EY.

Erfarne erhvervs- og organisationsfolk bedømmer, hvilket team der går videre til Europamesterskabet, der bliver afholdt fra 7.-10. juli i Riga, Letland. Sidste års vindere, TipTox fra erhvervsakademi Dania, med deres biosensorteknologi til at teste om éns drikkevarer er blevet forgiftet fik sølv ved EM i entreprenørskab i Athen.

Men alle deltagere er vindere. Det blev tydeligt i pauserne, hvor erhvervsfolk flokkedes til standende for at høre mere om projekterne og uddele businesskort, så de kunne samarbejde og hjælpe med den fremtidig rejse.

Innovative digitale projekter

Kategorierne og projekterne understreger at software og hardware kompetencer er essentielle for innovationskræften i Danmark og EU. Blandt 24 teams bed jeg særligt mærke i flere digitale innovative ideer, der kan fremme velfærden, velværen, væksten og sikkerheden ude og hjemme:

DataTryghed ville med en BLE-enhed og app advarer mod phising, falske opkald og svindel SMS'er i realtid. Når enheden opfangede svindel ville lyd og vibration informere brugeren, om at de skulle være opmærksomme  på at det kunne være svindel.

Da jeg spurgte årsagen til brug af enheden og ikke kun appen, var svaret klart: Det at installere apps kan for særligt ældre og andre digitalt udsatte føles utrygt, ved at sælge et fysisk device i genkendelige butikker kan det give mere tryghed.

Siemas arbejdede på at reducere elforbruget hos de 70 frysehuse i Danmark og 3000 i EU, med en digital løsning der hjælper industrielle frysehuse med at flytte energiforbruget til tidspunkter, hvor strømmen er billigere og grønnere og sikre at kølerummet hverken blev for koldt eller for varmt.

Ideen ville ikke blot sparer miljøet i form af de udledningerne fra køleanlægget, men også kunne spare frysehusene for 100 tusinder af kroner årligt. Asger Wildenschild fra Erhvervsakademi Aarhus der stod bag ideen blev derfor også årets vinder af Start Up-sporet, og skal derfor repræsentere Danmark ved EM i Entreprenørskab i Riga.

RadiQA ville effektivisere Quality Assurance af mammografi maskiner, der screnner for tidlig brystkræft. Maskinerne kræver i dag ugentlige inspektion for at være sikker på at de virker, inspektioner der kan kræve 2-3 timer per device. RadiQA mål er at spare penge for hospitalet, tid for lægen og sikre konsistent sundhedsvæsen for patienten.

Socials: Efterskoler taber tusindvis af kroner når en elev springer fra opholdet, og endnu værre er det for de unge der rammes af ensomhed. Socials ville med data, software og workshops hjælpe unge efterskoleelevers med at søge kontakt til nye venner og hæmme ensomhedspandemien. Et godt eksempel på hvordan teknologi også kan bruges til at skabe relationer i den virkelige verden der holder ved.

Rheumy er tænkt som en app for gigtramte, der skal hjælpe med at tracke sygdomsforløbet: daglige symptomer, Medicin-tracker, automatisk konsultationsresumé samt et fællesskab hvor man kan dele erfaringer. Appen ville både kunne bruges af personen der døjer med gigt, såvel som at dataen kunne give sundhedssektoren et bedre indblik i forløbet. 

Nordfelt ville med radiobølge enheder (blot 30 til hele Danmark) placeret på maritim infrastruktur (broer, havvindmøller etc.) tilbyde en backup, så skibe kan finde deres lokation. Det er nemlig ikke kun på land, at vi rammes af cyber angreb - også i den maritime branche kan skibes GPS blive spoofet, så deres navigering bliver usikker. 

Fremtidens entreprenører 

Projekterne understregede ikke blot innovationen og skabertrangen blandt Danmarks og EU's unge, de viste også en generation der ønsker virksomheder der er en del af- og deler med et lokalt fælleskab, iværksættere for hvem penge ikke er det ultimative mål, men nærmere at deres ide skal kunne leve og gavne andre.

Eventet og déts deltagere står i stærk kontrast til diskursen om den online iscenesættende entreprenør, der går mere op i status og penge end produktet og brugeren. Et strålende eksempel herpå er vinderen af Grow Up-sporet, Joakim Buhl fra Zealand stifter af ElGaragen, hvis virksomhed allerede havde vokset  til at blive en bæredygtig forretning økonomisk, for fællesskabet og miljøet.

Om initiativet

Danmarksmesterskabet i Enterprenørskab er kulminationen på undervisningsforløbet Company Programme (Tilmeld dig, som underviser eller elev, her), hvor elevteams fra hele landet for styrket deres innovationskompetencer. Bag eventet står Fonden for Entreprenørskab og Dansk Erhverv.