Debatindlæg: Sådan løfter vi arbejdstyrkens digitale kompetencer

I en ny rapport præsenterer DI Digital en række politiske forslag til, hvordan vi i fremtiden sikrer at digitale kompetencer løbende styrkes på arbejdspladser. Hvordan skal dette forløbe og er det overhovedet muligt at efterkomme? Læs mere i et debatindlæg af Klaus Kvorning Hansen.


Nogle har svært ved eller er helt ude af stand til at betjene sig af de digitale løsninger, det offentlige tilbyder. Andre har svært ved at forholde sig til de løsninger, der er under overvejelse på deres arbejdsplads, løsninger som de ovenikøbet måske selv skal medvirke til at udvikle. Forældre er bekymrede for deres børns skærmforbrug og ved ikke, hvad de skal stille op. Heller ikke hvad de skal gøre ved deres eget forbrug. Vi aner strengt taget ikke, hvor mange personlige data vi overdrager til leverandørerne af digitale tjenester og svarer stort set vilkårligt på, hvilke cookies vi vil tillade, hvis vi overhovedet kan finde frem til valgmuligheden. 

Fremtrædende repræsentanter for industrien anbefaler et midlertidigt stop for udvikling af kunstig intelligens, af frygt for at væddeløbet mod den mest kraftfulde intelligens tager magten fra os. 
Kompliceret lovgivning vedtages for at regulere adgangen til vores private data og for at stække de angiveligt værste dataindsamlere med GDPR som det fremmeste eksempel. 
Vi aner i horisonten et overvågningssamfund – måske er det allerede en kendsgerning – der ligner det, Kina allerede har etableret, og angiveligt er en passende betegnelse for vores aktuelle samfundsorden ”overvågningskapitalismen”. Sådan kunne jeg blive ved.

Den allestedsnærværende og omsiggribende digitalisering er forbundet med problemer og dilemmaer, som undertiden overskygger alt det løfterige og bekvemme ved de løsninger, vi benytter os af; tvungent eller frivilligt. Det paradoksale er, at svaret på udfordringerne stort set altid ender med at være, at vi skal uddanne flere IT-specialister, så vi kan indfri det store potentiale, digitaliseringen rummer. Og svaret er det samme, om man spørger erhvervslivet eller politikerne. Vi må ikke sakke agterud, vi skal bevare Danmarks førerposition som et af de mest gennem-digitaliserede lande. Ganske vist peges der ofte på, at der også skal tages vare på alle borgeres digitale kompetencer, så de kan blive gode og bevidste brugere af digitale løsninger og – hvis det kommer rigtig vidt – være medvidende skabere af de samme digitale løsninger. Men dette til trods er det yderst sjældent, at der gives gode bud på, hvordan vi forbliver et oplyst samfund, hvor de store og uafklarede spørgsmål, hvad vi vil og ikke vil med de digitale teknologier, kan besvares af andre end de særligt indviede. Kan besvares af os alle.  

Dansk Industri fortjener i den forbindelse ros for, at de i rapporten ”Klædt på til fremtiden. Sådan løfter vi de digitale kompetencer” faktisk peger på behovet for et it-kompetenceløft til alle og ovenikøbet fremhæver, at kompetencerne også skal omfatte en indsigt i (men netop ikke beherskelse af) grundlæggende it-fænomener: algoritmer, databaser, programmering, kunstig intelligens, sikkerhed osv. men lur mig om ikke det, der i bedste fald står tilbage og vinder gehør, er rapportens forslag til, hvordan vi får uddannet eller importeret flere specialister, og hvordan vi sikrer fødekæden ved at gøre tilstrækkeligt mange unge teknologibegejstrede. Det har i hvert fald været tilfældet hidtil, at alle gode tanker om et generelt løft af borgernes forudsætninger for at forholde sig vidende og kritisk til digitale teknologier forbliver tanker. Ganske vist tales der meget om, at uddannelsessystemet bør indrettes, så det fremmer den digitale dannelse og uddyber kendskabet til teknologierne. Men jeg har endnu ikke set en målsætning formulere, at det (også) skal ske for at øge borgernes forudsætninger for at deltage i debatten og beslutningerne om, hvad vi vil med de mange muligheder og stille op med de lige så mange problemstillinger.

Gang på gang ender de gode intentioner alene med at udpege initiativer, der skal forbedre befolkningens kompetencer som brugere og skabere af digitale løsninger, hvor det helt fundamentale, at vi lever i og hylder et oplyst demokrati, hvor den myndige borger både er herre i eget liv og er politisk medbestemmende, synes at forsvinde ud af syne. 
Hvor ville det derfor være forfriskende, hvis vores digitaliseringsminister formulerede en vision for, hvordan vi opnår at blive et digitalt oplyst samfund, hvor Danmarks førerposition bevares og beriges, fordi vi både lancerer løsninger, der reelt modsvarer befolkningens behov og forudsætninger, og inddrager borgerne i en bred og vedvarende debat om, hvad vi vil, og hvad vi ikke vil med de digitale teknologier. 

Det vil ikke være en vision om at gøre alle til it-eksperter, men en vision om at styrke den generelle oplysning i tillid til og med en forventning om, at borgerne kan blive myndige og selvhjulpne individer, der bliver deltagere og ikke bare brugere i det gennem-digitaliserede samfund, vi ser for os.

Klaus Kvorning Hansen


I takt med at trykket på arbejdsmarkedet stiger og teknologien kontinuerligt udvikler sig, har samfundet behov for arbejdskraft med de rette digitale kompetencer til at løse fremtidens udfordringer. I en ny rapport fra DI Digital fremstilles der en række politiske forslag til, hvordan vi skal sikre arbejdsstyrkens digitale kompetencer i fremtiden.
Baggrunden for rapportens indhold er taget op i dette debatindlæg af Klaus Kvorning Hansen, fhv. formand for Dansk IT og fhv. it-direktør hos Københavns Universitet, der i dag arbejder som rådgiver og er en del af den danske DSJC

 

Læs mere om rapporten

Hvis du gerne vil vide mere om baggrunden for debatindlægget og de politiske forslag som DI Digital præsenterer i deres rapport, så læs med her

EU funded project