Amerikansk PC-virksomhed viser vejen frem for en mere bæredygtig fremtid

Virksomheden Framework sælger computere med let udskiftelige komponenter, og viser at right to repair direktivet kan udvides og økonomien og den grønne omstilling fremmes.

Mand fixer elektronik i pc

Elektronisk udsmidningskultur

Hvis du er ligesom mig og 94 procent af resten af Danmark, så har du en gammel mobil, computer eller tablet der ikke længere gør andet end at samle støv i et hensides skab derhjemme. Måske har du alle 3... Det har jeg... 

Og hvad er der galt med det? Jo Elektronik indeholder både farlige og miljøskadelige stoffer, men også værdifulde ressourcer, der kan blive genbrugt. Derfor bør man tage det til genbrugspladsens særlige afdelinger for elektronik, hvor elektronikaffald sendes videre til miljøbehandling, de farlige stoffer bliver sorteret fra og de værdifulde bliver sendt korrekt videre til genanvendelse. Dit gamle tv eller din computerskærm bliver for eksempel omsmeltet og brugt til at fremstille nye produkter af metal, glas og plast.

Så hvorfor gør vi det ikke i højere grad? Jeg kan kun tale på egne vegne, men det føles forkert at skille sig af med teknologi, der trods alt kan tænde og som har tjent en i flere år. En 'ødelagt' pc ser ikke altid ødelagt ud, ofte er det indre komponenter der er gået i stykker. Komponenter vi hverken kan se eller har kompetencer til at udskifte. 

Det er ikke tilfældigt at vi ikke har disse kompetencer, delvist er det gjort svære end det behøvede at være at udskifte komponenter. tag fx min Lenovo pc, for Lenovos perspektiv er der større økonomisk incitament for, at forbrugeren køber en nyere, bedre og dyrere Lenovo pc end, at de køber et nyt grafikkort fra en anden virksomhed.

Framework computere

Men det er netop dette som Framework gør op med og det kommer med flere positive elementer. 1) Grønnere elektronik forbrug, 2) Større frihed for forbrugeren og dermed mere konkurrence.

Vi skaber over halvtreds millioner tons e-affald hvert år. Det er 6 kg pr. person på jorden om året. Når blot en lille del går i stykker udskiftes hele devicen. Det kan falde betydeligt, hvis vi blottede udskiftede de relevante dele, 

Når man selv kan vælge hvilket grafikkort der sidder i éns pc, er der god grund til at købe direkte fra den forhandler, hvor man får mest for den pris man ønsker at betale, fremfor at købe fra en pc-virksomhed der allerede har lavet fordelagtig aftale med et hardware selskab. Der kommer hermed mere konkurrence på markedet, både hvad angår pris og kvalitet.   

Frameworks filosofi kommer ikke kun til syne i hardwaren. Deres PC'er kører på Linux og derudover udgiver de endda så meget af deres arbejde som muligt under open source-licenser, med hardwaredokumentation, 3D-printbare designs og open source-firmware tilgængelig på GitHub.

Fremtidens pc industri


Denne artikel er ikke ment som en reklame for virksomheden; tværtimod nærmere en opfordring til at flere virksomheder lader sig inspirere af denne filosofi og praksis. Oven i alle de fordele jeg har beskrevet ovenfor, fordrer denne model, hvor man kan købe en DIY-pc at borgere får hardware-kompetencer. De får en forståelse for hvad der foregår inde i computeren og hvordan man sætter dem sammen.

EU's right to repair direktivet var et skridt i den rigtige retning. Framework viser at der er teknologisk- og regulativ mulighed for at gøre det skridt til et spring. Lovgivningen kan strammes op og virksomhederne kan levere og økonomien kan accellerere.