Behovet for digitale kompetencer vokser i hele Europa

Læs hele artiklen i Altinget her.

Fra investeringer i IT-infrastruktur til IT-kompetencer

Sidst i juni blev der afviklet en stor EU-konference om medlemslandenes digitalisering, hvor Dansk IT deltog på vegne af den danske koalition under EU-initiativet Digital Skills & Jobs Platform.

Vi  forventede, at hvert medlemsland ville møde op med unikke udfordringer; en del af disse har tidligere primært været tekniske - manglende IT-infrastruktur har medført manglende adgang til it-kompetencer.

Under konferencen viste der sig dog et klart og overraskende ensartet mønster: De europæiske landes største digitale udfordringer handler stadig mindre om adgang til teknologi og stadig mere om menneskelig kompetence.

Selvom den europæiske selvfortælling ofte er, at vi halter bagud på digitale teknologier, så investeres der massivt i infrastruktur og systemer over hele EU. Derfor afhænger den digitale omstilling nu mere af borgernes og virksomhedernes evner til at omsætte teknologi til værdi i praksis.

1. Digitale kompetencer er også et spørgsmål om holdninger

Flere lande pegede på, at de største barrierer er usikkerhed, manglende motivation og begrænset forståelse af teknologiernes muligheder. Blandt de mest centrale forhindringer er:

• Voksne borgere er svære at nå med kompetenceudvikling
• Små og mellemstore virksomheder har vanskeligt ved at holde trit med udviklingen
• Der er brug for langt flere digitale specialister og flere kvinder på STEM- og IT-uddannelserne
• Manglende tillid til digitale tjenester og institutionerne bag dem.

Problemerne skyldes især cyberkriminalitet, digital hybridkrig, misinformation og generelt stigende kompleksitet i de europæiske samfund. Tilsammen svækker det EU-borgernes oplevelse af kontrol, tryghed og overskuelighed.

Debatten om konsekvenserne ved høj samfundskompleksitet kører i dén grad også herhjemme. En ny Megafon-undersøgelse fra juni 2026 dokumenterer, at næsten hver tredje dansker mener, at det er blevet sværere eller meget sværere at kommunikere med det offentlige inden for de seneste to år.

Det understreger et behov for at løfte EU-borgernes brugerkompetencer i traditionel teknisk forstand, men også tage deres dalende tillid til digitaliseringen mere alvorligt. 

2. Vi skal forstå AI bedre

Kunstig intelligens fyldte naturligvis også meget. Her var konsensus, at udviklingen kalder på stærke grundlæggende digitale færdigheder, kritisk digital forståelse og livslang læring.

Flere medlemslande understregede et voksende behov for "AI Literacy", som ikke alene gør borgere i stand til at skabe værdi ved anvendelse af AI-teknologi, men også sikrer, at de forstår dens begrænsninger og konsekvenser.

Her kan der med fordel skelnes mellem tre niveauer for digital kompetence: Brugerkompetence, skaberkompetence og refleksiv kompetence. Netop den refleksive kompetence synes at få stadig større betydning i takt med, at stadig flere processer i samfundet digitaliseres, og vi sammen skal afgøre hvilken rolle vi vil have AI spiller i samfundet.

3. Digital suverænitet

Digital suverænitet var også et gennemgående tema for konferencen. Interessant nok gik overvejelserne ikke så meget på udvikling af suveræne europæiske teknologiplatforme, men snarere på kompetente borgere, digitalt robuste organisationer og på at øge tilliden til offentlige digitale løsninger.

Hvis befolkningen og virksomheder skal skifte til europæiske løsninger skal de være motiveret for det; det kræver at de har kompetencer til at reflektere over, hvorfor digital suverænitet er en fordel for dem personligt og hele samfundet. 

EU's digitale fremtid i forandring

På tværs af hele EU ser vi omridset af et digitalt paradigmeskifte fra systemer til mennesker, fra digitalisering til digital dannelse og fra teknologifokus til tillidsfokus.

Europas digitale konkurrenceevne afhænger i stigende grad af, hvor godt vi lykkes med at udvikle vores menneskelige kapital, som skal omsætte teknologiens muligheder til værdi for borgere, virksomheder og samfund.
 
Fra Dansk IT's side kunne vi ikke være mere enige.