EPX i 2030 bør have digital teknologiforståelse som obligatorisk fag
Digitale kompetencer er i dag almen dannelse. Spørgsmålet ikke længere, om elever bruger AI, men hvilke forudsætninger de har for at forstå teknologien.
Manglende teknologiforståelse svækker læring, og evnen til at deltage oplyst i den demokratiske samtale
Der er behov for at alle børn og unge for mulighed at forstå, forholde sig kritisk til og skabe med digitale teknologier heriblandt AI. Eleverne bruger allerede AI, men hvilke forudsætninger har de for at forstå hvornår AI er brugbart og hvornår det ikke er? I en undersøgelse foretaget af EVA svarer 30 procent af gymnasieeleverne, at de ikke har modtaget undervisning om AI.
Digitale kompetencer er i dag ganske enkelt almen dannelse, den nye EPX uddannelse (og andre ungdoms uddannelser) bør derfor indeholde et obligatorisk og selvstændigt fag i digital teknologiforståelse; det skal ikke være et fag, elever kun møder hvis de vælger en bestemt EPX-gren. Det mener vi i alliancen for teknologiforståelse i overensstemmelse med EPX-ekspertgruppens anbefalinger.
Gennem mere end 100 år har danske skoler sigtet mod at skabe myndige mennesker, der kan tænke frit og kritisk og indgå i et levende demokrati. Hvis denne tradition skal holdes i live må og skal det være en bunden opgave at elever skal kunne forholde sig kritisk til de svar og det indhold, de møder i teknologien, og ikke kun i lærerbøgerne.
Læs hele den originale artikel her!
Om alliancen for teknologiforståelse
Dansk IT's udvalg for digitale kompetencer har siddet med i den Nationale Alliance for Digital Teknologiforståelse og står bag styregruppens budskab i A4 sammen med Universiteter, KL, Danmarks Lærerforening, Danske Gymnasier, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Skolelederforeningen, Dansk Metal, Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier, Danske Erhvervsakademier, ATV Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Tekniq Arbejdsgiverne, IT-Branchen, Danmarks Private Skoler, Danske Regioner, IDA, Danske HF & VUC, EdTech Denmark, Danske Skoleelever, IT-lærerforeningen, DM, AC – Akademikerne, Skole og Forældre, Lex - Danmarks Nationalleksikon, Danmarks Biblioteksforening, HK Danmark, PROSA samt Red Barnet.