Esportens skjulte fællesskaber: Hvor børn finder sejre – og forældre kan støtte dem

Af Jens Hammer og Jens Henning Ravnsmed

Når man træder ind på Copenhagen Gaming Week, er det svært ikke at mærke energien. Skærme lyser, børn og unge samles i små grupper, og fællesskabet er næsten fysisk til stede. Midt i det hele står Jørgen H. K. Jepsen, direktør for Esport Danmark, og fortæller passioneret om en verden, der for mange voksne stadig er ukendt – men som for tusindvis af børn er et fristed.

Fællesskabet, der ikke altid kan ses

Esport og gaming bliver ofte misforstået, fortæller Jørgen. Mange voksne ser kun barnet foran skærmen – ikke de mennesker, barnet spiller sammen med. Han beskriver en mor, der trak stikket midt i en kamp, uden at forstå, at hendes barn faktisk stod midt i et holdfællesskab. Som han siger i interviewet:

“En mor [ville] jo aldrig løbe ind på en fodboldbane og hive spilleren ud og sige, nu skal du komme hjem og spise aftensmad.”

For Jørgen er pointen klar: Gaming rummer fællesskaber, men de er usynlige for dem, der ikke selv deltager. Derfor arbejder Esport Danmark målrettet på at skabe fysiske rammer – klubber, foreninger og træningsfællesskaber, som vi også kender fra øvrige idrætsforeninger – hvor børn kan mødes, blive bedre og opleve, at de hører til. Og indtil nu har de oprettet over 100 foreninger, fra hobby foreninger til professionelle hold. 

I en lokal forening bliver du dygtigere til at spille og kommer i bedre humør fordi du i det fysiske fællesskab oplever, at du også kommer til at tale om andre ting end gaming og fordi der er en træner til stede Det fysiske fællesskab har derfor en enorm stor værdi.

Han fortæller om en dreng, han mødte til Gamebox i Herning: “Jeg kunne bare se på den her dreng, at han havde fået en af de største oplevelser i hans liv, fordi han mødte nogle af dem, han havde haft et online fællesskab med." For mange af disse børn er det første gang, de oplever at være “førstevælgere”. I skolegården bliver de måske ikke valgt til fodboldholdet – men i esport kan de være stjernerne.

Esport som løftestang for børn, der ellers står udenfor

Jørgen er ikke i tvivl: Esport kan noget, som den traditionelle idræt i stigende grad kæmper med. Det kan samle børn, der ikke nødvendigvis trives i de fysiske sportsgrene. Det kan give dem succesoplevelser, selvtillid og et fællesskab, hvor de bliver set for deres styrker.

Når børn møder op i en esportsklub, sker der noget vigtigt:

• De får trænere, der hjælper dem med at udvikle sig
• De møder andre, der deler deres passion
• De får sociale relationer, der rækker ud over spillet
• De oplever, at deres kompetencer betyder noget

Og måske vigtigst: De bliver en del af et fællesskab, hvor de ikke skal kæmpe for at passe ind.

Hvordan forældre kan støtte – uden at skulle forstå hvert eneste spil

Mange forældre føler sig usikre, når det gælder gaming. De forstår ikke spillene, sproget eller dynamikkerne. Men ifølge Jørgen behøver de heller ikke forstå alt for at støtte deres barn. Han opfordrer forældre til at starte et helt andet sted:

• Mærk barnets begejstring
• Spørg ind til oplevelserne – ikke teknikken
• Fokusér på samarbejde, strategi og kommunikation
• Anerkend barnets succeser – ligesom man ville gøre i fodbold eller svømning
• Spørg ind til hvem barnet spiller med – og hvem barnet svinger godt med

Som han siger: “Gå ind og mærk barnets begejstring… find ud af, hvad der har været spændende i spillet, og hvor de har haft en succesoplevelse.”

Esport Danmark arbejder også aktivt med forældre. På deres stand deler de råd ud, og de har udviklet projektet Digital Respekt sammen med Tuborgfondet, hvor unge selv skaber en sund samtalekultur i online fællesskaber. Det er et vigtigt skridt i en verden, hvor voksne ofte har været fraværende.

Fremtiden: Esport som en del af Danmarks digitale dannelse

Når Jørgen taler om fremtiden, er han visionær. Han mener, at esport kan blive en central del af Danmarks digitale udvikling. Ikke kun som fritidsaktivitet – men som en måde at styrke børn og unges digitale kompetencer.

Han peger på, at gamere ofte har en intuitiv forståelse for teknologi, innovation og problemløsning: “Gamere ser det her på en tredimensionel måde… de har en helt anden baggrund at trække på.”

I en verden, hvor næsten alle jobs kræver digitale færdigheder, kan gaming være en vigtig træningsbane. Og med 850.000 børn og unge, der gamer mindst tre gange om ugen, er potentialet enormt. I alle jobs efterlyser man digitale skills og det kommer ind ved leg.

Jørgen håber, at esport om 5–10 år er fuldt integreret i foreningslivet – ikke som konkurrent til traditionel idræt, men som et stærkt alternativ, der kan engagere de børn, som ellers falder udenfor.

Esporten giver børnene sejre – vi voksne skal give dem pladsen

Esport er ikke bare skærmtid. Det er fællesskab, læring, samarbejde og identitet. Det er et sted, hvor børn, der ikke bliver valgt først i skolegården, kan opleve at være vigtige. Og det er et område, hvor forældre kan gøre en stor forskel – ikke ved at forstå alle spillene, men ved at forstå deres børn. Som Jørgen siger, handler det om at møde dem, hvor de er.