Coding Pirates Denmark: Piratskibet
Online-tilbud: Piratskibet er et online fællesskab, hvor børn kan lære at være kreative med teknologi
Piratskibet.dk tilbyder en række ressourcer og aktiviteter, der kan hjælpe børn, forældre og voksne med at øge deres cyberkompetencer. Siden er udarbejdet og stillet til rådighed af Coding Pirates Danmark.
På Temaøen Kodehavet kan børn og voksne lære om kodning og spiludvikling gennem forskellige teknologier som Python, Javascript, HTML, CSS, Scratch, mikrochips, 3D modellering og Blender. Der er træningsaktiviteter og projekter, som man kan arbejde med for at forbedre sine færdigheder.
Siden deler inspirerende historier, som fx Lav dit eget computerspil med Frederik Hvam, der startede som 10-årig i Coding Pirates og nu udvikler spil professionelt. Dette viser, hvordan tidlig interesse og træning kan føre til karrieremuligheder.
Er du cyber sikker?
På undersiden 'Er du cybersikker?' stiller Piratskibet og Coding Pirates skarpt på hvad også børn og unge skal være opmærksomme på, og hvordan de bedst øger deres cybersikkerhed i egen (og forældrenes!) adfærd. Det gælder fx
- POP - Politiets Online Patrulje: I et webinar fortæller Politiets Online Patrulje om, hvad man må dele online, og hvordan man beskytter sine passwords. De giver også råd om, hvad man skal gøre, hvis nogen overskrider ens digitale grænser.
- Campfire Security: Virksomheden giver et overblik over forskellige typer hackere og deres metoder. Man lærer at genkende hacking gennem konkrete eksempler fra virkeligheden.
- DIT - Cyberawareness: Dansk IT tilbyder viden om, hvordan kodeord fungerer, og hvordan man sikrer sine enheder mod angreb.
Disse ressourcer og aktiviteter (og dem der kommer til) er designet til at øge forståelsen for cybersikkerhed og kodning, hvilket er afgørende for at navigere sikkert og kompetent i den digitale verden.
Links
Læs mere om Coding Pirates i disse tidligere artikler her på siden
- In-depth-coding-pirates-denmark-leg-igennem-laering
- coding-pirates-denmark-fremme-af-it-kreativitet-hos-b-rn-som-god-praksis
Find Piratskibet her