Vær klar når angreb og nedbrud rammer: Sådan laver du en effektiv beredskabsplan
I podcastepisode nr. 79 fra Dansk IT giver tre it-sikkerhedseksperter dig gode råd til, hvordan du laver en god og effektiv beredskabsplan i virksomheden.
Det kan have alvorlige konsekvenser for både driften, økonomien og brandet, når en virksomheds it-systemer sendes til tælling. Hvad enten nedbruddet skyldes udefrakommende angreb eller interne tekniske problemer, er følgerne alvorlige.
Man kan heldigvis gøre meget for at dæmme op for angreb og nedbrud og ikke mindst for at forberede sig bedst mulig på det, før det sker - så skaden minimeres. Det er her, at en beredskabsplan kommer ind i billedet som et helt afgørende redskab.
I denne podcastepisode fra Dansk IT giver tre it-sikkerhedseksperter dig gode råd til, hvordan du laver en god og effektiv beredskabsplan i virksomheden.
Medvirkende:
Sarah Aalborg, Chief Information Security Officer i Tivoli
Thomas Kristmar, Director i PwC
Tine Tuxen Løvstrand, konsulent i TineTuxen ApS
- alle tre er medlemmer af Dansk IT’s fagråd for informationssikkerhed
Vært: Kim Stensdal
Om Tech og strategi i øjenhøjde
Dansk IT udgiver podcasten Tech og strategi i øjenhøjde. Hør om alt fra kunstig intelligens, internet of things og datasikkerhed til it-ledelse, digital innovation og digital transformation. Fortalt af mennesker med dyb indsigt på it-området.
Tech og strategi i øjenhøjde bliver produceret efter journalistiske, redaktionelle principper. Det betyder, at Dansk IT alene står for at beslutte det konkrete indhold og de temaer, der tages op i podcasten - herunder også hvem de medvirkende er.
Find flere episoder her.
Om Dansk IT
Dansk IT er en uafhængig interesseorganisation og et fællesskab for it-professionelle. Vi har knap 12.000 individer som medlemmer. I Dansk IT kan man sætte fokus på sin karriere gennem fortsat kompetenceudvikling og deltagelse i Danmarks største it-faglige netværk.
Dansk IT arbejder for at fremme og understøtte it, hvor dette skaber værdi for samfundet og den enkelte. At samle, styrke og udvikle it-brugere og it-professionelles kompetencer og faglighed. Og på et uafhængigt grundlag varetage samfundets og medlemmernes it-interesser.
Gå til Dansk IT's hjemmeside.