Whitepaper: Toplederens digitale kompetencer

Publikation fra Dansk IT om strategisk ledelse af offentlig digitalisering

De seneste årtier har digitaliseringen ændret den offentlige sektor markant. Digitalisering er nu dybt integreret i alle offentlige organisationer og har stor strategisk indflydelse på organisationens udvikling, service til borgere og virksomheder, økonomi og medarbejdernes arbejdsvilkår. For at kunne lede denne transformation effektivt, skal topledere i den offentlige sektor besidde en række digitale kompetencer. Interesseorganisationen Dansk IT har længe interesseret sig for denne dagsorden og igennem en række publikationer gjort sit for at videndele med øvrige (mere eller mindre digitaliserede) lederfora.

Igennem flere rundbordssamtaler afholdt i efteråret 2024 for og med topledere fra den offentlige sektor blev en række emner drøftet, og på basis heraf har en arbejdsgruppe fra Dansk IT's Udvalg for IT i den offentlige sektor nu samlet og udgivet et whitepaper.

Essensen er som følger om nødvendige digitale kompetencer:

  1. Integrering af Digital Ledelse i Kerneforretningen: Toplederen skal kunne integrere digitale løsninger i organisationens kerneforretning og sikre, at digitalisering understøtter organisationens overordnede mål.
  2. Håndtering af kompleksitet: Evnen til at undgå unødig kompleksitet og fremme simple, effektive løsninger er afgørende. Dette kræver en dyb forståelse af både teknologiske muligheder og organisatoriske behov.
  3. Tilpasning til skiftende behov: Digitalisering er en dynamisk proces, og toplederen skal kunne tilpasse strategier og løsninger til skiftende behov og teknologiske fremskridt.
  4. Relevans for borgere, brugere og virksomheder: Det er vigtigt, at digitalisering bliver relevant og værdifuld for både interne og eksterne brugere. Toplederen skal kunne identificere og adressere brugernes behov effektivt.
  5. Skabelse af plads til digital udvikling:I en organisation med tung drift skal der skabes plads til innovation og digital udvikling. Dette kræver strategisk planlægning og prioritering.
  6. Fremme af digitalt mindset: oplederen skal kunne fremme et digitalt mindset blandt både ledelse og medarbejdere. Dette indebærer at skabe en kultur, hvor digitalisering ses som en naturlig del af arbejdet.
  7. Fastholdelse af digitalisering på den strategiske dagsorden: Digitalisering skal konstant være en del af organisationens strategiske dagsorden. Toplederen skal sikre, at digitalisering prioriteres og integreres i alle strategiske beslutninger.

Disse kompetencer er essentielle for at kunne lede digitaliseringen i den offentlige sektor effektivt og sikre, at organisationen kan drage fuld nytte af de muligheder, som digitaliseringen bringer.

Læs den oprindelige artikel hos Dansk IT, hvorfra whitepaperet kan downloades.

 

OPDATERING

Læs også klummen af Kenneth Kristensen, Reel Udvikling, og medlem af Dansk IT's Udvalg for IT i den offentlige sektor, i Kommunen: Topledelse af digitalisering - mere end teknik, mindre end raketvidenskab