Europa Kommissionens 2025 status over det digitale årti

Dyk ned i dataene og få regional- og national indsigt i hvordan det går med digitaliseringen i Europa.

State of the Digital Decade 2025: Keep building the EU's sovereignty and digital future
Europa-Kommissionen har offentliggjort 2025-statusrapport over, hvordan EU gør fremskridt hen imod sine digitale mål for 2030. 'digital decade' indeholder  en vision for et mere digitalt suverænt og modstandsdygtigt Europa fra hurtigere forbindelser til stærkere digitale færdigheder. Rapporterne giver et detaljeret overblik over, hvor medlemsstaterne står, hvilke forbedringer der er i gang, og hvor der fortsat er behov for en hurtig indsats. 

Europa-kommissionen har offentliggjort:
  • Rapporten om status over det digitale årti 2025 – En EU-dækkende vurdering af centrale områder såsom digitale færdigheder, forbindelse, digitale offentlige tjenester og digitalisering af virksomheder. 
  • 27 landerapporter og faktasider herom— Resultatsnapshots og skræddersyede anbefalinger til hver enkelt EU-medlemsstat, analyse af nationale digitale køreplaner og opdateringer om transnationale initiativer på områder som kunstig intelligens, kvanteteknologi, cloudteknologi og digital infrastruktur. 
  • Politiske anbefalinger – Konkrete foranstaltninger til at lukke huller på områder som digitale færdigheder, udrulning af 5G, indførelse af kunstig intelligens og halvlederkapacitet.

 

Europas overordnede digitaliseringsstatus

 

  • Der er gode nyheder: 5G-dækningen vokser, de digitale offentlige tjenester forbedres, og edge computing styrker Europas datakapacitet. Medlemsstaterne har investeret over 288 mia. EUR i digitale projekter.
  • Der er fortsat udfordringer: kun 55,6 % af europæerne har grundlæggende digitale færdigheder, og der er mangel på IKT-specialister, navnlig kvinder, hvilket påvirker områder som kunstig intelligens og cybersikkerhed.
  • Nogle bekymringer: Europa er stadig stærkt afhængig af udbydere af kunstig intelligens, cloudteknologi og halvledere fra lande uden for EU, hvilket rejser spørgsmål om modstandsdygtighed og sikkerhed. Digitaliseringen øger også energiefterspørgslen og øger samfundsmæssige bekymringer såsom desinformation, onlinesikkerhed og beskyttelse af børn.

 

Danmarks overordnede digitaliseringsstatus

 

De gode nyheder:

  • Danmark ligger i spidsen for adoptionen af AI med en stigning på 81% på et år (fra 15,2% til 27,6%). 
  • I 2024 gjorde Danmark fremskridt inden for kvanteteknologi og oplevede vækst i halvleder sektoren.
  • 81% af danskere mener at digitaliseringen af offentlige og private servicer gør deres liv lettere (EU gennemsnittet ligger på 75%). 
  • Digitale offentlige tjenester blev yderligere forbedret med initiativer som center for Social Medier, Tech og Demokrati, der forbedrede online sikkerhed, især for børn. 
  • Oprettelsen af digitaliseringsministeriet markerede et vigtigt skridt i at forene indsatsen på tværs af telekommunikation, AI og nye teknologier,
    og positionerer Danmark til at være førende i den digitale transformation.


Udfordringerne:

  • Der er fortsat en digitaliseringskløft mellem små og store virksomheder, især inden for implementering af kunstig intelligens (AI).
  • Mangel på IKT-talenter og vision herom. Danmark hidtil mål er, at 7.7% af arbejdsstyrken arbejder som IKT-specialister, målet EU har sat ligger på 10%.

EU's anbefalinger til Danmark:

  • SMV'ers anvendelse af avancerede digitale teknologier: Fortsæt med at øge SMV'ernes bevidsthed om digitale løsninger for at forbedre produktivitet og konkurrenceevne. Hjælp dem med at bruge og integrere centrale digitale teknologier i deres forretningsmodeller.
  • IKT-specialister og avancerede færdigheder: Monitorer de nye foranstaltninger til forbedring af avancerede digitale færdigheder i videregående uddannelser og til opkvalificering og omskoling af IKT-specialister, der allerede er i arbejdsstyrken. Find nye måder at øge unges interesse for IKT og STEM, herunder blandt kvinder. Fortsæt med at tiltrække udenlandske talenter til IKT-virksomheder, samtidig med at internationale studerende fastholdes i IKT-relaterede uddannelser.
  • Innovationsøkosystemer: Styrk samarbejdet mellem universiteter og virksomheder for at forbedre kommercialiseringen af forskning. Overvej målrettet viden og økonomisk støtte til SMV'er, startups og scale-ups i centrale strategiske sektorer, så flere virksomheder kan bidrage til landets digitale innovation.
  • Cybersikkerhed: Støt cybersikkerhedsforanstaltninger i lyset af udviklende trusler, opbyg kapacitet i både virksomheder og offentlige forvaltninger.
  • Grøn omstilling: Fortsæt med at bruge digitale værktøjer til at overvåge den grønne omstilling og fokuser mere på handlinger, der kan gøre digitale løsninger mere energieffektive gennem offentligt-private samarbejder.

2025: Et afgørende år for Europas digitale fremtid

2025 bliver et afgørende år for at fremskynde den digitale udvikling. Opfyldelsen af målene for det digitale årti er afgørende for at sætte skub i EU's økonomi og mindske dets afhængighed af eksterne teknologiudbydere. For at støtte dette anbefaler EU yderligere investeringer i strategiske teknologier, reformer for at forbedre det indre markeds funktion og bestræbelser på at mindske bureaukratiske hindringer for europæiske teknologivirksomheder.

Udforsk hele 2025-pakken om status over det digitale årti, dykke ned i dataene, få national indsigt og se, hvad der bliver det næste for Europas digitale omstilling - her!
Logo: Medfinansieret af Den Europæiske Union