Undersøgelse fra DPU, Aarhus Universitet, kaster nyt lys (og flere nuancer) over hvad vi ved om skærmbrug i skolen
Vi har brug for en mere nuanceret diskussion af hvad der giver vores børn og unge de bedste vilkår for læring og modning til fremtiden
En ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet, præsenterer resultaterne af den mest omfattende kortlægning af skærmbrug i danske folkeskoler. Undersøgelsen, ledet af Andreas Lieberoth, bygger på data fra 8.170 observationspunkter i 12 skoler og viser, at skærme er en integreret del af undervisningen (frem for et forstyrrende eller ligefrem fremmedelement.) Rapporten 'Skoletid/skærmtid' kan downloades fra DPU, Aarhus Universitet sammen med relateret materiale.
Blandt undersøgelsens resultater kan nævnes:
- Skærmbrug varierer: Skærmbrug varierer betydeligt mellem klassetrin og typer af skærme. I de yngre klasser bruges projektorskærme flittigt til fælles aktiviteter, mens pc'er dominerer i de ældre klasser, hvor eleverne arbejder mere individuelt.
Pædagogisk velbegrundet: Skærmbrugen er i langt de fleste tilfælde pædagogisk velbegrundet og tilpasset elevernes behov og læringsmål. - Mobiltelefoner fraværende: Mobiltelefoner bruges stort set ikke i undervisningstiden, uanset klassetrin.
- Behov for nuanceret debat: Undersøgelsen fremhæver behovet for en nuanceret debat om skærmbrug i skolen. Det er vigtigt at forstå, hvordan og hvorfor skærme bruges, for at kunne diskutere deres rolle i undervisningen på et informeret grundlag.
Rapporten anbefaler, at skolerne fokuserer på at lære eleverne at bruge pc'er som arbejdsredskaber og at indføre skærmfri formiddage for at balancere digital og analog læring. Dette vil hjælpe med at skabe en mere nuanceret forståelse af skærmbrugens rolle i skolen og undgå sort-hvide diskussioner. Ved nemlig unuanceret at søge at minimere hvis ikke helt undgå skærme er der risiko for en række uheldige konsekvenser:
- Begrænset adgang til digitale ressourcer: Eleverne vil have mindre adgang til digitale læringsressourcer, som kan begrænse deres muligheder for at udvikle digitale kompetencer.
- Mindre variation i undervisningen: Undervisningen kan blive mindre varieret og interaktiv, hvilket kan påvirke elevernes engagement og motivation.
- Manglende forberedelse til fremtidens arbejdsmarked: Eleverne risikerer at være dårligere forberedt på et arbejdsmarked, hvor digitale færdigheder er afgørende.
- Øget arbejdsbyrde for lærere: Lærerne kan opleve en øget arbejdsbyrde, da de skal finde alternative metoder til at levere undervisningsmateriale og evaluere elevernes arbejde.
- Potentielle sociale ulemper: Eleverne kan gå glip af muligheder for at udvikle sociale færdigheder, der er nødvendige for at navigere i en digital verden.
En balanceret tilgang, hvor skærmbrug integreres på en pædagogisk velbegrundet måde, kan hjælpe med at undgå disse negative konsekvenser og sikre, at eleverne får de nødvendige kompetencer til fremtiden.
Læs mere hos DPU, Aarhus Universitet: Ny undersøgelse giver hidtil største overblik over skærmbrug i skolen