European alternatives

Vil du gerne være med på bølgen mod digital suverænitet, men ved ikke hvor du skal starte? På European Alternatives kan du få et overblik over europæiske digitale services.

European alternatives

Der kan være mange årsager til at skifte til europæiske udbydere når det angår digitale services:

  • Datasikkerhed og GDPR
  • Støtte til lokale virksomheder: Når du køber fra lokale virksomheder skabes arbejdspladser i din region, og skatter betalt af virksomheden kommer indirekte tilbage til dig.
  • Moms: Virksomheder der opererer i Europa, har mulighed for at få momsrefusion for produkter/tjenester fra andre europæiske virksomheder. 
  • Lignende juridiske krav: EU's mange love og rammebetingelser dækker et stort marked; med services fra EU behøver du ikke i samme grad tage højde for landsspecifikke forskelle og hermed er det lettere at håndhæve dine rettigheder over for en anden EU virksomhed.

Men om end der er mange gode grunde til at skifte, er det ikke altid lige let at finde udbyderne, medmindre man tager et kig ind på European Alternatives. Hvad end om du gerne vil bruge et andet digitalt produkt til dine hverdagsgøremål eller om din organisation leder efter nye udbydere til digitale løsninger, så kan du finde flere europæiske alternative på platformen.

På hjemmesiden kan du finde europæiske digitale services indenfor bl.a. kategorierne:

  • Web analytics 
  • cloud computing
  • Email 
  • Payment service providers
  • identify and access management (IAM)
  • web browsers
  • video conferencing software
  • Og mange, MANGE flere.

Har du en bestemt virksomhed i tankerne du gerne vil skifte ud kan du på hjemmesiden også få overblik over hvilke alternativer der er til fx. Slack, google analytics, Amazon Web Service etc. 

Alle virksomheder på hjemmesiden er baseret i et EU-, EØS-, EFTA- eller DCFTA-medlemsland eller i Storbritannien; hvis virksomheden har et moderselskab eller holdingselskab, er dette selskab også baseret i et EU-, EØS-, EFTA- eller DCFTA-medlemsland eller i Storbritannien.

Man kan desuden se oprindelsesland for virksomheden og hvorvidt om de bruger vedvarende energikilder