Arkitekturstyring
Dansk IT's kursus "Arkitekturstyring" er til dig, der har behov for systematisk at styre sammenhængen mellem forretnings- og it-arkitektur for at understøtte forretningens behov.
Kort om dette kursus
- Udbyder: Dansk IT
- Varighed: 2 dage
- Sted: København Ø
- Pris: 12.085 kr. ekskl. moms (pris for medlemmer af Dansk IT er 10.500 kr. ekskl. moms)
- Kan det afholdes som et firmakursus? JA!
Om kurset
Forretnings- og it-arkitektur er en vigtig del af det strategiske arbejde. Det er fundamentet for at skabe en systematisk sammenhæng mellem forretningen og it og for at opnå en bevidst styring af it-investeringer.
Kurset Arkitekturstyring er til dig, der har behov for systematisk at styre sammenhængen mellem forretnings- og it-arkitektur for at understøtte forretningens behov. Det kan være arkitekturanalyse og -styring ifm. anskaffelse/udvikling af nye it-løsninger eller forvaltning af systemporteføljen.
På kurset får du lejlighed til at arbejde med arkitekturmæssige problemstillinger, som vil tage udgangspunkt i relevante scenarier i egen organisation/virksomhed. Dette kan være store it-anskaffelser men også mindre tiltag.
På kurset er der god mulighed for erfaringsudveksling, der kan give indsigt i og forståelse for arkitekturstyring og de forskellige former arkitekturstyring kan antage.
Kursusindhold
På kurset behandler vi følgende emner:
- Hvad er forretnings- og it-arkitektur?
- Proces til at arbejde med arkitekturmæssige problemstillinger
- Scenarier og eksempler på arkitekturstyring
- Hvad er teknisk gæld?
- Gode råd til arbejdet med arkitekturstyring
Undervisningsform
Kurset sigter på at give dig praktiske færdigheder i arkitekturstyring. Dette sker ved at bruge eksempler og scenarier fra egen kontekst, som bruges i summeøvelser og diskussioner. Der vil være tjeklister og skabeloner, som du kan bruge som udgangspunkt for udarbejdelse af egne versioner.
Udbytte
Målet er, at du kan bidrage til forretningens udvikling med:
- Praktisk kendskab til afprøvede redskaber og teknikker, der umiddelbart kan tages i brug i dialogen om forretnings- og it-arkitekturen både internt i organisationen og eksternt med it-leverandørerne.
- Tjeklister, mønstre og tommelfingerregler, der kan medvirke til at forbedre kvaliteten af arkitekturstyringen.
- Viden om de gældende branchestandarder og bedste praksis inden for forretnings- og it-arkitektur.
Målgruppe & forudsætninger
Kurset er målrettet alle, der skal eller allerede arbejder med arkitekturstyring i privat eller offentlig sammenhæng f.eks. it-arkitekter, projektledere, produkt-, proces- og systemansvarlige, og digitaliseringsansvarlige og -konsulenter.
Der er ingen forudsætninger for at kunne deltage i kurset.