Min tur til BornHack 2025
Hvorfor gøre noget halvt, når man kan gøre det helt? Et stemningsbillede fra BornHack 2025
Tætte Træer tårner sig op, Jeg er midt ude i en skov, alene i stilheden kun i selskab med flåter, på skovstien er der vilde ribs og hindbær; En hjort stopper op og kigger forundret på mig, som for at spørge "Hvad laver du her midt ude i en skov i Geldsted". Ja, Det er svært at tro på, at jeg på denne idylliske tur gennem skoven har en hackerfestival som destination - men det har jeg.
inde i skoven erstattes stilheden af musik fra en fjern højtaler. Fra højtaleren høres: Hun vil ha' en... hacker?
Jooks klassiker 'Hun vil ha' en rapper' er blevet omskrevet og hans stemme er skiftet ud med én af deltagerne fra BornHack. Han har lavet den nye sang, men sangen spilles af en anden fra en nærvedliggende camp.
Som jeg kommer tættere på erstattes de høje træer af: Flagstænger, men i stedet for dannebrog er en wifi-router hejst op - og en skov af 10 meter høje radiomaster med LED-lygter langs. Jeg lader mig høre, at radiomasterne understøtter walkie talkies her fra Geldsted på fyn til Fredericia på Jylland. Jeg spørger en af organisatørerne om de har haft behov for dét; Næh, men vi kan, bliver der sagt og grint. Og dette svar vækker genklang, da jeg besøger en deltager camp.
Under deres fællestelt er der oppustlige sofaer, køleskab, projekter med tilhørende lærred og når ja en hulens masse computere i stikdåser. Men det jeg gerne vil zoome ind på er en plastik legetelefon fra fætter BR, med roterende dialer. Nu kalder jeg det en legetelefon, men det er ikke helt rammende, for i virkeligheden er medlemmerne af campen ved at fylde den med elektronik, så de kan bruge den som en rigtig telefon. Den nemme løsning er måske at fylde den med komponenter fra en allerede fungerende telefon, men hvorfor dog gøre det nemt, siger de og griner.
Og de er ikke de eneste der leger med elektronik. Til en workshop er folk samlet tæt om nogle bænke og deler erfaring om deres oplevelser med forskellige transitorer og batterier. Med stor glæde viser de deres forskellige projekter frem, én har en lille taske. I tasken ligger et batteri fra en boremaskine og en kvitteringsskriver stikker ud, han forklarer at når man falder i snak med folk og har noget man gerne vil dele som en note, så kan han hurtigt skrive det ud.
Et badge skåret i træ (næsten som man kender dem fra konferencer, man har rundt om halsen), bliver taget frem af en anden, det er fyldt af bitte små lys i et firkantet gitter. hun har for nyligt lavet et hav af dem til et større arrangement. Hun tænder badget og det bliver lyst op med grønne og røde lys, og så kan man ellers spille snake eller bomberman. Der bliver spurgt nysgerrigt ind til projekterne og de med mere erfarring tager sig god tid til at svare og hjælpe dem der er mere nye i feltet.
Da jeg kommer tilbage til campen igen er de fuldt i gang med at programmere. De fortæller at der i mellemtiden er startet en 24 timers challenge kaldet gamejam. De har 24 timer til at lave et computerspil enten alene eller sammen med en anden, når de 24 timer er gået mødes alle de der har deltaget i eventet og holder en fernisering, hvor de kan prøve hinandens spil.
Om end jeg kun havde en dagsbillet, føler jeg at jeg fik meget af BornHack oplevelsen med mig. BornHack er et fællesskab, hvor ALLE er velkomne om man er 10 år eller 70 år, om man forstår sig på teknologi eller ej, så spørg folk nysgerrigt ind til hinanden og giver en hjælpende hånd.
Så tag til BornHack og mød nye venner; det var tilfældet i campen jeg besøgte, her havde de skabt et dybt venskab gennem BornHack. Eller måske du som mig bliver overrasket over at støde på gamle venner her.
Besøg deres hjemmeside og tilmed dig her!